Jeg hedder Magnus Højberg, er 50 år og bor i Trekroner, Roskilde med min familie.
Tilbage i 2015 startede jeg HandymanRoskilde, først på deltid og siden 2017 på fuldtid.
Jeg er oprindelig uddannet pædagog med idræt og friluftliv som speciale. Har taget efteruddannelse som Friluftslivsvejleder med træklatring som linjefag.
Jeg har gennemført en del af tømreruddannelsen og arbejdet som ufaglært tømrer. Tidligere har jeg haft job som vicevært, været ansvarlig for vedligeholdelse af udearealer og værkstedsmedarbejder. Har gennem årene løst mange håndværkmæssige opgaver både på job, hjemme, hos familie og venner.
Jeg har i mit firma gennem årene udført følgende projekter: Bygget træterrasser, skure, sheltere, lagt gulv, monteret køkkener, udskiftet køkkenbordplader, div. renoveringsopgaver, udskiftet blandingsbatterier, håndvaske, toiletter, ophængt lamper, udskifter køkkenspots, samt en masse andre opgaver.